42-årig kvinde fik hjernerystelse
Af Lars Saugbjerg
En 42-årig kvinde kom galt af sted, da hun klokken tre natten til lørdag kom gående på Sønderbrogade i Horsens.
En kvindelig bilist på 56 år kom kørende - og i krydset Niels Gyldings Gade/Sønderbrogade ramte hun fodgængeren, der krydsede gaden.
Den 42-årige, der er fra Horsens, fik skader i baghovedet og pådrog sig en hjernerystelse, oplyser Sydøstjyllands Politi.