Fortsæt til indhold

10.000 snuppet for at køre for stærkt

Krimi
Daniel Sennek

Dansk politi gennemførte en målrettet indsats mod de fartglade bilister i sidste uge, og her blev mere end 10.000 bilister taget i at køre for stærkt.
Politiet registrerede godt 5.400 overtrædelser af den generelle hastighed i byerne, mere end 1.600 overskridelser af den generelle hastighed på landeveje og motorveje, mens knap 3.200 overskred den skiltede hastighed på vejene.
Til trods for at opgørelser fra Vejdirektoratets Hastighedsbarometer viser et fald i gennemsnitshastigheden på de danske veje de senere år, er antallet af hastighedsovertrædelser i sidste uges kontrol udtryk for, at hastighed stadig er et problem for trafiksikkerheden og derfor kræver politiets fortsatte opmærksomhed.
Risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øges, når der bliver kørt med for høj hastighed. I cirka halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2013 kørte føreren over hastighedsgrænsen