Voldtog 10-årig pige - første gang da hun var seks år
Arkiv
I Vendsyssel bliver en 51-årig mand lige nu fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Her er manden sigtet for voldtægt i to tilfælde af en nu 10-årig pige.
Ifølge sigtelserne mod manden har han, i to tilfælde, voldtaget pigen på en færge. En gang til Sverige og en gang til Norge. Overgrebene skulle angiveligt have fundet sted mellem september 2011, hvor pigen blot var seks år, til oktober 2014, hvor pigen var ni år. Set skriver nordjyske.dk.
Grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre. Derfor er oplysningerne i sagen på nuværende tidspunkt meget sparsomme.
Manden nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham.