Cyklende kvinde fik stjålet 10.000 kroner fra sin cykelkurv
En 69-årig kvinde fra Ølholm fik lørdag formiddag omkring klokken 10.48 stjålet 10.000 kroner fra sin cykelkurv.
Kvinden havde været et smut i Tørring for at hæve 10.000 kroner i Danske Banks hæveautomat på Torvet i Tørring.
På sin vej hjem stod der to unge kvinder i kørselsretningen, som kvinden på cykel kørte imellem, men idet hun kørte forbi, stak den ene af kvinderne hånden i cykelkurven og stjal pungen med de 10.000 kroner.
Kvinden cyklede hjem til Ølholm, og da hun kom hjem, ringede hendes mand til politiet og fortalte om tyveriet.
Tyveriet skete på Ølholm Bygade ved Ølholm Bæk, oplyser Horsens Lokalpoliti.
"Vi ved ikke, om de to unge kvinder har overvåget kvinden og har fulgt efter hende," siger politikommissær Allan Munkholm, Horsens Lokalpoliti.