Virksomhed har fået stjålet bronze, messing og kobberrør
Jeppe Rafn
Natten til søndag har der været indbrud i maskin- og værktøjsfabrikken Svend Hansen & Søn på Bodøvej i Horsens.
Herfra er der blevet stjålet ædelmetaller i form af bronze og messing samt 200 styk færdigproducerede kobberrør.
Indbrudstyvene er kommet ind ved at opbryde en rude i en port, som derefter er blevet åbnet. Indbruddet er registreret søndag klokken 05.06, oplyser lokalpolitiet.