Fortsæt til indhold

"Fuck ud af landet"

Krimi
Jacob Nielsen

Debattør, foredragsholder, forfatter og tidligere folketingspolitiker, Öslem Cekic, er vant til at modtage lidt af hvert i sin email og på Facebook. Men efter terrorangrebet i Paris har strømmen af verbale trusler og hadebeskeder taget voldsomt til. Det vælter ligefrem ind, skriver Cekic på Facebook og giver et par eksempler på, hvad folk sender til hende:
- Hva så din gamle luder, skal du ud af landet ligesom alle de andre som prøver at narre Danmark?
- Fuck ud af landet.
- Hader dig og alle muslimer.
- Terrorist.
Det er blot nogle af de ytringer, folk har mod den tidligere folkevalgte. Selv forsøger Öslem Cekic at bevare fatningen og hun vil bruge de hadefulde beskeder som afsæt til at bygge bro.
"Jeg synes også, det er frusterende med al det had. Disse mails understreger, hvor effektiv terroristerne er til at splitte et land. Muslimer er ikke Danmarks fjende. Vi er en del af Danmark, ligesom Danmark er en del af os. Hvis terroristerne ikke skal vinde, skal vi stå imod al det had, de bomber ind i os," siger hun og inviterer samtidig alle til "dialogkaffe" onsdag fra klokken 16-18 i Grundtvig Forums kaffestue i Vartov-bygningen i København.
"Jeg brygger kaffen. Du skal tage din kaffekop med, så vi kan bytte den i slutningen af mødet:-) Vi skal snakke om, hvordan vi hver især kan bekæmpe had og være brobyggere. Kom som du er. Uanset om du er enig eller uenig med mig. Kom med et åbent sind. Det kunne jo være, vi kunne berige hinanden. Lytte, forstå. Måske også række hånden ud til hinanden. Som Grundtvig sagde: Mennesket først! Hjælp gerne med at dele budskabet," skriver Cekic på Facebook.

Özlem Cekic ses her sammen med SFs formand Pia Olsen Dyhr, da de to lørdag var mødt op ved den franske ambassade på Kongens Nytorv,
hvor kondolencerne strømmede ind efter terrorangebene i Paris. Foto Kenneth Meyer/POLFOTO

Det vælter ind med had-beskeder til den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic efter terrorangrebet i Paris. Se hvad folk skriver til hende.

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;17. november 2015