Indbrudstyv hærger Hinnerup-Søften
Af Michael Wulff
Tre indbrud på to dage nær Hinnerup. Det er meldingen fra Østjyllands Politi tirsdag formiddag.
På Århusvej fik en bolig mandag aften mellem 18 og 21.30 besøg af en ubuden gæst, der forsvandt med smykker, et herreur mrk. Hugo Boss, en cykelcomputer mrk. Garmin 810, en iPad samt et kamera mrk. Canon 1000D.
Indbrudsbølge nær Trige
På Ølstedvej nær Søften blev et lager brudt op ved at en plade i dør blev sparket ind. Her er det ikke opgjort, hvad tyven er løbet med.
Og på Jernaldervej i Søften blev et vindue brudt op til en bolig. Her er der heller intet overblik.