Stjal Audi under prøvekørsel
Arkiv
Da en bilist skulle prøvekøre en Audi i Nørre Aaby, kom han aldrig tilbage med bilen. Derfor er den nu meldt stjålet. Audien er sølvgrå og af modellen A4, og den har registreringsnummer BW35971. Det skriver fyens.dk.
Politiet har dog allerede en idé om, hvem gerningsmanden er.
- Som udgangspunkt kan man ikke gå ud og prøve en bil uden at lægge eller vise sit kørekort, så vi har da en god formodning om, hvor vi skal lede, når en bil er stjålet under en prøvetur, forklarer Preben Skytthe, som er politiassistent ved Fyns Politi i Middelfart, til fyens.dk.