Fortsæt til indhold

Vidne så tyv bryde ind hos optiker og stjæle solbriller

Krimi
Jeppe Rafn

En beboer i nærheden kunne i nat følge et indbrud hos Friis Optik på Hospitalsgade i Horsens.
Mandag cirka klokken 03.35 brækkede indbrudstyven en dør op og stjal en del solbriller fra butikken.
Vidnet har givet en detaljeret beskrivelse af tyvens påklædning. Tyven beskrives som en mand på cirka 180 centimeter og almindelig af bygning.
Han havde en trekvartlang frakke på med beigefarvet hætte, lysegrå skulderparti, sort ryg og brystparti.
Bukserne var sorte joggingbukser med hvide streger på ydersiden, og han havde handsker på og medbragte en stor pose. Det oplyser Horsens Lokalpoliti.
Oplysninger i sagen til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.