Rønde. Tyv stjal bærbare Mac’ere, smykker og sølvtøj
Tyv kom ind i en privat bolig på Birkevej ved at afliste et vindue
Af Martin Schultz
En tyv brød søndag eftermiddag ind i en privat bolig på Birkevej i Rønde.
Indbruddet skete mellem kl. 14.15 og kl. 18.10. Der blev ifølge politiets oplysninger aflistet et vindue.
Derefter blev der stjålet to bærbare computere af mærket Apple MacBook Air og MacBook Pro, smykker samt sølvtøj.