Stribe af indbrud i huse og biler
Gerningsmænd slog til i Thorsø, Hammel, Hinnerup og Hadsten i weekenden
Østjyllands Politi kunne mandag formiddag gøre anmeldelser om indbrud i Favrskov i weekenden op:
I Thorsø gik det udover tre boliger, to på Møllevænget, hvor der er brugt koben og skruetrækker for at komme ind, og et indbrud på Saturnvej ligeledes i Thorsø. Her blev der stjålet smykker og kontanter, efter at terrassedøren var brudt op.
Travl weekend for brandvæsenet
I Hammel fik biler opmærksomheden. På Elkjærsvej stod ejeren af en hvid Toyota Aygo op til en bil uden hjulkapsler. Og på Højdedraget blev listen til bagruden på en Ford Transit varebil listet af. Her forsvandt to Fujitsu Siemens pc'ere.
Fra et værksted på Bogøvej i Hinnerup forsvandt et Mecatronic-svejseværk søndag eftermiddag eller aften.
Og endelig er en bolig på Hjaltesvej i Hadsten blevet lænset for en bærbar PC, en mobiltelefon mrk. Nokia samt et kontantbeløb. Her blev døren brudt op.