Fortsæt til indhold

To bilister og fire indbrud i rapporterne for Djursland

De seneste to døgnrapporter for Djursland indbefatter ialt seks sager

Krimi
Af Mogens Greve

Mandagens og tirsdagens døgnrapporter fra Østjyllands Politi fortæller om seks forskellige politisager.
Høj bilist i Grenaa
Østjyllands Politi standsede tirsdag kl. 13.58 en narkopåvirket 44-årig mandlig bilist på Tyvhøjvej. Bilisten blev anholdt og og bragt med til lægeundersøgelse.
Indbrud i privat beboelse
Der har tirsdag mellem kl. 7.15 og kl. 16 været indbrud i en privatbolig på Fårupvej. Et vindue er brudt op – det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.
Ulovligt på hjul
En 58-årig mandlig bilist blev mandag kl. 19.36 standset af en politipatrulje på Mølletoften. Han er nu sigtet for kørsel uden førerret.
Indbrud i privatbolig
Der har mandag mellem kl. 7.30 og 12.15 været indbrud i en privatbolig på Skansevej. Et vindue er brudt op - udbyttet kendes endnu ikke.
Stol på oversigten
En sort Corona læderstol er med på oversigten over det stjålne ved et indbrud i en privatbeboelse på Flintbakken mandag mellem kl. 8 og kl. 15.30. Der blev også stjålet smykker og et TV.
Tyveri fra byggeplads
Der har mellem fredag kl. 16 og mandag kl. 7 været indbrud på en byggeplads på Sdr. Fælledvej. På byggepladsen er en mandskabsvogn brudt op, og der er stjålet en orange Kobota U27-4 gravemaskine inklusive nøglen.