23-årig forsøgte at bide dørmand i ansigtet
Jacob Hove
En mand lagde sig natten til lørdag ud med en masse personer på Diskotek One i Fredericia.
Først slog manden, en 23-årig fra Fredericia, ud efter en anden diskoteksgæst dog uden at ramme. Derefter er dørmændene sandsynligvis kommet til, men det fik ikke den 23-årige til at falde ned. Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 23-årige forsøgte at bide en dørmand i ansigtet.
Politiet bliver tilkaldt, men heller ikke det får den 23-årige til at falde ned. Han kalder betjentene "bøsserøve" og nægter desuden at oplyse sit navn. Den 23-årige er i politiets varetægt indtil han har sovet rusen ud. Han bliver sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og for fornærmelse af ordensmagten.