Fortsæt til indhold

21-årig mand amok på tankstation

Krimi
Daniel Sennek

En 78-årig kvinde fik sig en grim oplevelse på en tankstation i Farsø i Nordjylland i dag. En 21-årig mand gik nemlig amok på hendes bil, da hun tilsyneladende ikke flyttede sin bil hurtigt nok. Det skriver nordjyske.dk.
Den unge mand kørte sin egen bil ind i kvindens bil og prøvede at skubbe den væk. Da det ikke lykkedes, gik han ind i butikken og overfusede den ældre kvinde. Herefter kørte han fra tanken.
Han vendte dog tilbage og angreb på ny den 78-årige kvindes bil. Denne gang med spark. Efterfølgende forsvandt han igen.
Men det var tilsyneladende heller ikke nok for den 21-årige mand, der kort efter gik mere amok. Bilen blev nemlig angrebet med dunke fyldt med sprinklervæske.
Politiet fortæller nu, at den unge mand kan se frem til en sigtelse.