Færre danske fodboldbøller i Superligaen
Daniel Sennek
Danske fodboldfans opfører sig markant bedre til fodbold. Nye tal fra Rigspolitiet viser nemlig, at langt færre danskere bliver anholdt i forbindelse med fodboldkampe.
Sidste sæson, sæsonen 2014/15, blev mindre end 100 danskere anholdt i forbindelse med kampe i Superligaen. Mere præcis blev 99 anholdt. Det er et stort dyk i forhold til året før, hvor 664 personer blev anholdt. Det tal er dog højere end de foregående år på grund af en enkelt kamp. Da Brøndby og FCK mødtes den 1. december 2013 blev hele 484 personer frihedsberøvet.
Udviklingen går altså i den rigtige retning. Tallene for de sidste 9 sæsoner kan ses herunder:
Sæson: Anholdte:
2006/07 562
2007/08 485
2008/09 714
2009/10 406
2010/11 256
2011/12 266
2012/13 159
2013/14 664
2014/15 99