Fortsæt til indhold

43-årig haltende mand forsvundet

Krimi
Daniel Sennek

Nordsjællands Politi efterlyser 43-årige Leo Jebat, der tidligere på måneden forlod Hillerød Hospital. Politiet beskriver ham som deprimeret, og det frygtes, at han vil gøre skade på sig selv. Politiet vurderer dog ikke, at han er til fare for andre.
Leo Jebat er 185 cm høj og almindelig af bygning. Han har et ar ved venstre øjenbryn samt et ar fra håndled til armhule på højre arm. Desuden halter han og går foroverbøjet.

Siden han forsvandt, har han hverken været på sin bopæl eller kontaktet venner eller bekendte.

Politiet har ingen klar formodning om, hvor han holder til, men det er formentlig i Hillerød eller København.

Har du oplysninger om, hvor Leo befinder sig, beder vi dig ringe 1-1-4.