Fortsæt til indhold

Dette julebillede startede lavine af had mod politiker

Folks ytringer på Facebook ser ud til at have nået et nyt lavpunkt. Et simpelt julebillede er tilsyneladende nok til at starte en shitstorm

Krimi
Jacob Nielsen

Et uskyldigt foto af en julekrans, som er blev hængt på en hoveddør, har sat en lavine af hadske ytringer i gang på folketingspolitiker Marie Krarups Facebook-side.
DFéren lagde onsdag aften billedet på sin væg med teksten: "Så kom der julekrans på døren. Lidt tidligt, - og meget enkelt."
Hun havde muligvis håbet, at det ville sprede lidt juleglæde, men sådan skulle det ikke gå. Opslaget har fået hendes profil til at flyde over med flere hundrede hadske kommentarer. En skriver:
"Så skråt op med det folk kalder jul. Jeg er ikke i tvivl om, at du tager dig selv alvorligt, og at du er din egen hellige højtid - hver dag. Pas godt på dig selv og dit store overblik!" En ande skriver:
"Jeg synes de her ville være passende at have på dit juletræ, kære Marie," mens han viser et foto af seks julekugler med nazistiske hagekors på.

Samtidig fyger det med hadske beskeder mellem Facebok-brugerne, og det har fået politiker-kollegaen Rasmus Jarlov fra De Konservative til at blande sig:
"Hvad er der sket med din væg, Marie? Det virker som om, du ufrivilligt er blevet vært for DM i dumhed. Sjældent har man da set så mange idiotiske og hadske indlæg fra de tolerante," skriver han.
Marie Krarup selv har denne kommentar:
"Nu skyller der en bølge af modbydelige kommentarer ind over min FB-side. Det påstås,
at jeg er fyldt med had og alt muligt grimt. Øh, hvor er det had, som de påstår, kommer fra mig? Jeg kan ikke lige se det. Men jeg kan se en masse modbydelige kommentarer fra andre om, at jeg er et svin osv. Jeg sletter dem, så snart jeg ser dem. For jeg synes, det er for modbydeligt. Jeg forsøger at blokere de ubehagelige debattører, så hurtigt jeg kan."

Hun troede, at dette billede ville sprede lidt julestemning. I stedet for startede det en lavine af had og svinske kommentarer.

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;26. november 2015