Fortsæt til indhold

Mand kom ud af busken med en indrømmelse

Bilist stak af fra politiet og gemte sig i en busk.

Krimi
jr

En 37-årig mand blev natten til onsdag 17. maj anholdt og sigtet for narkokørsel.

Det skete, efter en patrulje, der klokken 02.18 kom kørende på Fuglsangvej ved Hammel, ville foretage et rutinetjek af en bil, der kom kørende imod dem.

Da patruljebilen vendte rundt og satte blinket til, satte bilisten farten op og nåede hen til krydset Pøt Møllevej/Frijsenborgvej, hvor han satte bilen og løb hen til en busk og gemte sig.

Betjentene havde dog set det hele ganske tydeligt, så de gik hen til busken og bad manden komme frem.

Den 37-årige mand kom hurtigt ud af busken og forklarede, at han var stukket af, fordi han havde taget kokain.