Fortsæt til indhold

Fem anholdt i indbruds-og narkosager

Krimi
Arkiv

Sydøstjyllands Politi har i nat gennemført en aktion på baggrund af den seneste tids indbrud i Kolding-området.

"Det har været en begivenhedsrig nat, og vi har slået til flere steder. Resultatet er, at vi her til morgen står med fem anholdte. Det drejer sig både om anholdte i forbindelse med indbrud, men tingene udviklede sig i løbet af vores aktion i nat, så vi også har anholdt personer i narkosager. Vi kan ikke fortælle mere på nuværende tidspunkt, men vi er meget tilfredse med udkommet af nattens arbejde," fortæller vicepolitiinspektør Peter Balsgaard.

De fem anholdte fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag, og det forventes, at en række af fremstillingerne bliver for lukkede døre.