Fortsæt til indhold

Mænd ulovligt bag rattene

Hele tre mænd er det seneste halve døgn siget for ulovlig bilkørsel

Krimi
Louise Ritter

Politiet i Esbjerg melder om ro over det meste af linjen det seneste lille døgns tid. Udover et mislykket forsøg på indbrud i en villa er det 'kun' tre mænd, der fylder i døgnrapporten.
De tre har alle gjort sig skyldige i ulovlig bilkørsel med henholdsvis euforiserende stoffer og alkohol i blodet.
Søndag eftermiddag blev en 74-årig mand stoppet på Gudenåvej i Sædding og sigtet for spirituskørsel.
Ved midnat blev en 36-årig mand sigtet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet i Kvaglund. Samme skæbne tilfaldt ved 05.00-tiden mandag morgen en 22-årig mand i Strandbygade.
Alle tre mænd blev efterfølgende taget med til blodprøve.