Fortsæt til indhold

Indbrudstyv stjal ure og kørte væk i husejerens bil

Krimi
Jeppe Rafn

Beboerne i en villa på Grønnevang i Hedensted havde lørdag indbrud i tidsrummet fra klokken 03.45 til 11.15.
Tyvene er kommet ind via et vindue og har været rundt i huset og stjålet syv Festina ure.
De nappede også nøglen til husejerens Seat Altea og kørte væk i den.
Den har nummerpladen AJ 63 931 og er genkendelig på sine grå alufælge med en sort kant.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.