Flere indbrud i weekenden
Tyve har været lidt for aktive i Skanderborg-området i weekenden.
På Hybenvænget i Hørning har der lørdag omkring kl. 18 været to indbrud. Først blev et vindue til et børneværelse brudt op og en eller flere gerningsmænd har været rundt i hele huset. Det er uvist, hvad der er blevet stjålet. Omkring samme tidspunkt er en eller flere gerningmænd kommet ind af et køkkenvindue og har i huset stjålet en harddisk, et kamera, smykker, værktøj og andre ting.
Der har også været indbrud i en villa på Cedervej i Galten. Her er et badeværelsesvindue blevet opbrudt, og der er blevet stjålet et spisebord, Eames-stole og et fladskærms-tv.
Endelig er der på Niels Bohrs Vej blevet aflistet en rude i badeværelset, og inde i huset er der blevet stjålet valuta og en sparegris.