Mistænkelig taske forstyrede morgentrafikken
Jacob Nielsen
Københavns Politi afspærrede mandag morgen lidt i seks dele af Lyngbyvej på Østerbro i København efter en patruljevogn havde spottet en mistænkelig taske.
Tasken blev fundet ved den jødiske slagter- og delikatesseforretning Kosher. Politiet tog ingen changer og afspærrede i begge retninger mellem Haraldsgade og krydset ved Tuborgvej på Helsingørmotorvejen, mens bomberyddere undersøgte tasken med Rullemarie.
Indholdet viste sig at være ufarlig, og trafikken blev derfor genåbnet ved 8.30-tiden, oplyser Københavns Politi.