Mand kørte i havnen
Af Jacob Hove
En mand kørte i nat omkring kl. 5.31 en bil i havnen i Kolding. Sydøstjyllands Politi oplyser, at bilen endte på godt 30 centimers vand, og manden blev af vidner set løbe fra stedet. Der er tale om en cirka 30-årig mand med lyst hår, sort jakke, cowboybukser og hvide kondisko.
Bilen er blevet bjærget.