Fortsæt til indhold

Død efter fald med knallert

Krimi
Af Michael Wulff

Den 45-årige mand, som lørdag kort efter kl 18 styrtede med sin knallert på Hagenstrupvej i Ulstrup, blev tirsdag eftermiddag kl 16 erklæret død på Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade i Aarhus.
Manden stødte ved ulykken ind i en hegnspæl med knallerten og ramte derefter hovedet i asfalten. Han blev ilde tilredt.
De første meldinger gik på, at manden var i kritisk tilstand, men tilstanden stabiliserede sig i løbet af søndagen. Tirsdag blev manden så erklæret død, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.