Asylansøger varetægtsfængslet i fire uger
Fire ugers varetægtsfængsel til russisk asylansøger
Den 33-årige russiske asylansøger, der i går var involveret i en voldsepisode i Modtagecenter Sandholm, er foreløbig blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det fortæller Jørgen Lyster fra Nordsjællands Politi, der også fortæller, at politiet nu skal i gang med at afhøre vidner og klarlægge hvad, der skete i går.
Ifølge politiet, så blev den 33-årig mand fra Rusland sur på en anden beboer på centeret, og den 33-årige mand truede den anden med en sadel med sadelpind på fra en cykel, og han truede også to Røde Kors-medarbejdere.
Da politiet nåede frem, så sparkede han også ud efter politifolkene to gange, og dermed bliver han også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.
Ifølge Nordsjællands Politi, så var manden påvirket - formentlig af alkohol.