Ruder smadret i en række biler
Omkring 15 biler har i weekenden været udsat for hærværk og tyveri
Af Thomas Bohsen
Lokalpolitiet i Vejle oplyser, at der er blevet begået hærværk mod omkring 15 biler, der har været parkeret på en grusparkeringsplads ved Gammelhavn i Vejle.
Indtil videre har politiet fået 10 anmeldelser, men det forventer, at der kommer flere i løbet af dagen, når de sidste ejere af de udsatte biler vender tilbage til en træls overraskelse.
Der foreligger endnu ikke et overblik over, hvor meget der eventuelt er blevet taget fra bilerne.
Tøm bilen før tyven gør det
Vejle Lokalpoliti opfordrer borgerne til ikke at efterlade bilen, før man har tømt den for værdigenstande. Ligeledes er det en god ide ikke at have ting liggende synligt i bilen, når man forlader den på en parkeringsplads.