Opel Corsa set i forbindelse med indbrud
Jeppe Rafn
To personer i en Opel Corsa sættes i forbindelse med et indbrud, der skete torsdag klokken 12.25 i en villa på Båstrupvej ved Hedensted, hvor der blev stjålet smykker og sølvtøj.
Bilens nummerplade hedder AU 50 778, og den tilhører en kvinde i Skødstrup ved Aarhus.
Den er ikke meldt stjålet, men blev den 3. juli standset i København, hvor politiet noterede sig navnene på to personer, der kørte i den.
Det var en 24-årig mand fra Hørsholm og en 22-årig mand fra Frederiksberg, begge arabisk af udseende.
De to mænd må tilsyneladende have kunnet forklare, hvorfor de kørte i bilen, der tilhører en kvinde i Skødstrup, for der skete ikke andet, end at de blev standset og noteret.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.