48-årig stoppet med heroin
Kian Johansen
En 48-årig mandlig bilist blev onsdag aften stoppet på Viborgvej ved Sabro, oplyser Østjyllands Politi.
Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Den 48-årige havde desuden 4,7 gram heroin og noget medicin, som han ikke lovligt var i besiddelse af. Han er nu sigtet for at have kørt i påvirket tilstand og at være i besiddelse af euforiserende stoffer uden recept.