Stiv og skæv mand kaldte betjent øgenavne
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 4. august til onsdag 5. august
Spirituskørsel
Djurslandmotorvejen 8520 Lystrup
Sket: 04/08/2015 16:36
Politiet fik oplysninger om, at en bil kørte meget slingrende på Djurslandsmotorvejen. Politiet fik bilen bragt til standsning på motorvejen kl. 16.40. Bilen blev ført af en 34-årig mand, der blev alkometertestet til over det tilladte. Den 34-årig blev anholdt for udtagelse af blodprøve. Under anholdelsen kaldte han betjenten adskillige nedladende øgenavne. Den 34-årige var endvidere påvirket af euforiserende stoffer, og han var frakendt førerretten.
Den 34-årige vil blive sigtet for spirituskørsel, kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, kørsel i frakendelsestiden og fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
Indbrud i privat beboelse
Volshøjvej 8240 Risskov
Sket: 03/08/2015 15:00 Til 04/08/2015 12:14
Rude knust. Intet overblik over kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Florasvej 8462 Harlev
Sket: 02/08/2015 12:00
Rude aflistet. Stjålet smykker herunder en 18 karats guldkæde, ellers intet overblik over kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Kastaniebakken 8240 Risskov
Sket: 04/08/2015 01:00 Til 04/08/2015 05:00
Rude knust. Stjålet 12 stk. Arne Jacobsen 7’ er stole med mørkebrunt læder og muligvis smykker.
Indbrud i privat beboelse
Farøvænget 8381 Tilst
Sket: 03/08/2015 10:00 Til 04/08/2015 15:00
Vindue opbrudt. Intet overblik over kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Bøgevangen 8355 Solbjerg
Sket: 02/08/2015 00:00 Til 04/08/2015 17:30
Vindue opbrudt. Alt gennemrodet. Intet overblik over koster valg.
Indbrud i privat beboelse - forsøg
Vester Søgårdsvej 8230 Åbyhøj
Sket: 04/08/2015 21:07
Anmelderen, en 57-årig mand, opdagede to mænd, der var ved at bryde ind af terrassedøren mod baghaven. De anvendte et mindre koben. Da de to så anmelder, løb de fra stedet mod Brabrandstien. De to mænd betegnes som:
A: 15-20 år, iført sort elefanthue, lysebrun jakke og sorte bukser
A: 15-20år, iført sort elefanthue.
Oplysninger ifm. indbrudsforsøget kan rette henvendelse til Østjyllands Politi på 114.
Færdselsuheld
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Sket: 04/08/2015 17:36
En 16-årig ung mand gik fra Hejredalsvej overfor rødt lys i fodgængerfeltet på Edwin Rahrs Vej, hvorunder han blev påkørt af 35-årig mandlig bilist, som netop havde sat i gang fra Edwin Rahrs Vej i østlig retning. Den 16-årige blev ramt på sit højre ben og faldt på jorden. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
Søren Frichs Vej 8000 Aarhus C
Sket: 04/08/2015 19:09
En 39-årig mandlig bilist kom kørende mod nord ad Viby Ringvej. Efter krydset med Søren Frichs Vej ramte køretøjet rabatten og trillede rundt som følge af dette. Der skete stor materiel skade, men ingen person skade.