Fortsæt til indhold

Efterlyst mand afsløret ved husspektakel

Krimi
Lotte Gyldenvang

En 21-årig mand fra Horsens blev i nat klokken 00.26 anholdt af Horsens Lokalpoliti.
En anonym kvinde ringede efter politiet, da hun hørte en voldsom larm og uro fra en lejlighed på Stefansgade.
Der viste sig at være husspektakel i lejligheden og den 21-årige mand var ikke alene involveret i uroen, men også efterlyst til afsoning af en anden sag.
Da betjente anholdte ham og ville have ham med ud i patruljevognen, gjorde den 21-årige stor modstand. Han slog og sparkede omkring sig, så begge betjente blev sparket og slået i hovedet og den ene betjent fik også spark på låret.
Den 21-årige var beruset og blev derfor kørt i detentionen. Han er i dag kørt til afsoning af den tidligere dom.
Efter nattens hændelse bliver han sigtet for at modsætte sig anholdelse og for vold mod tjenestemænd. Det oplyser Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti.