Fortsæt til indhold

Cyklist fik flænge i baghovedet

Krimi
Rune Weitling

Onsdag klokken 13.05 skete der et mindre færdselsuheld I Storegade i Varde.
Politiet i Varde fik i første omgang en melding om, at en bil havde påkørt en cyklist, men der er mere til historien end det.
Den 60-årige cyklist kører mod syd ad Storegade på cykelstien ved middagstid. Parallelt med cykelstien er der et fortov, hvor der går to fodgængere. For at undvige den ene fodgænger, svinger cyklisten ud, men ender helt ude på kørebanen, og bliver derefter ramt af en bil.
Cyklisten pådrager sig ved uheldet en mindre flænge i baghovedet og bliver kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til kontrol, men umiddelbart er der ikke videre alvorligt.