Gør en forskel i kampen mod kræft
Danmarks største velgørenhedscykelløb, TRÆDTIL DANMARK, kommer til Skanderborg
Sammen med den lokale cykelklub arrangerer Kræftens bekæmpelse motionscykelløbet TRÆDTIL DANMARK søndag 30. august
Sidste år deltog 800 borgere fra Skanderborg og omegn i motionscykelløbet, men i år håber arrangørerne at nå op over 1.000 tilmeldte.
"Velgørenheds-motionscykelløbet har både landevej og mountainbike-spor, og løbet er for alle, som ønsker at gøre en forskel i kampen mod kræft og få en god oplevelse samtidig," forklarer Henrik H. Westermann, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
”Det eneste, det kræver, er, at man kan cykle mindst 25 kilometer. De fleste deltager, fordi de gerne vil støtte kampen mod kræft, men der er også en del, som slet og ret bare er cykelentusiaster," oplyser Henrik H. Westermann.
Man kan deltage, uanset om man er til 25, 60 eller 110 kilometer på landevejen eller en tur i bakkerne på mountainbike.
Målt på antal deltagere i TRÆDTIL DANMARK er Skanderborg til sinds at komme i bedre form end resten af Jylland.
Med sine 800 deltagere sidste år er løbet mere populært i Skanderborg end i både Hjørring, Vejle, Herning og Sønderborg. Løbet afvikle i alt i 10 byer rundt omkring i landet.
Læs mere og tilmeld dig på www.cancer.dk/traedtil/traedtil