Har du set disse tricktyve?
Jannik Schiermer Poulsen
To ukendte personer entrerede søndag eftermiddag sig i en 86-årig kvindes hjem på Fuglesangs Allé i Aarhus V under påskud af, at de ledte efter en kat.
De gik ind igennem en åbentstående terassedør. Manden gik på1. sal og kvinden blev i stueetagen. De gennemrodede kvindens hjem, hvorefter de forlod stedet.
Den 86-årige har endnu ikke konstateret, om der blev stjålet noget.
De to personer beskrives således:
A: Kvinde, Rumænsk af udseende, ca. 30-32 år gammel, brun hud, sort hår. Talte gebrokkent dansk.
B: Mand, Rumænsk af udseende, ca. 30-35 år gammel, kort sort hår. Talte gebrokkent dansk.
Episoden fandt sted søndag eftermiddag klokken cirka 13.30, og Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.