Fortsæt til indhold

5-6 unge overdyngede mand med spark i hovedet og på kroppen

Krimi
Jeppe Rafn

En mand på 37 år fra Løsning blev lørdag nat overfaldet af 5-6 yngre personer.
Overfaldet skete klokken 04.46 ved Løsning Kro, hvor den 37-årige mand blev sparket 8-10 gange i hovedet og på kroppen, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Politiet har sigtet en 24-årig mand fra Vejle for vold, og man har navnene på flere andre personer, som angiveligt deltog i overfaldet og skal afhøres.
Politiet kender på nuværende tidspunkt ikke motivet til voldssagen.