Fortsæt til indhold

Disse tre mænd efterlyses for groft hjemmerøveri

Krimi
Arkiv

Efterforskningen af det grove hjemmerøveri, som blev begået natten til mandag mod fem unge mænd i Alsønderup ved Hillerød, har vist, at der var tale om tre gerningsmænd, som politiet nu efterlyser med signalement. De tre mænd bar elefanthuer under røveriet og slap af sted med både kontanter og elektronik efter at have truet med koben og pistol.
De beskrives som:
A: mand, alm. af bygning, ca. 180-185 cm høj, iført sorte støvler, sorte bukser, sort vindjakke, sort strikelefanthue med tre huller, kraftige øjenbryn, mørke øjne, iført handsker, talte gebrokkent engelsk med accent.
B: mand, lille, tæt og fedladen, ca. 160-165 cm høj, iført sort tøj og sort elefanthue.
C: mand, alm. af bygning, ca. 180-185 cm høj, iført sorte sko , sorte bukser, sort vindjakke, sort strikelefanthue med tre huller, iført grå handsker, talte gebrokkent engelsk med accent.
Nordsjællands Politi er stadig meget interesserede i at høre fra folk, som har set noget mistænkeligt omkring Baunevej i Alsønderup i tidsrummet omkring midnat mellem søndag den 16. og mandag den 17. august.
Se også:
Offer for hjemmerøveri: Mit liv er ødelagt
Hvis du har oplysninger bedes du rette henvendelse til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 eller på nsj@politi.dk.