Fortsæt til indhold

Tyv brugte stige til at komme op på altan

Krimi
Jeppe Rafn

Der blev brugt en stige, der stod ved carporten, ved et indbrud i en villa på Clarasvej i Horsens.
Tyven brugte stigen til at komme op på altanen og opbryde et vindue.
Soveværelset på 1. sal blev gennemrodet, og der blev stjålet en guldkæde samt armbånd, fingerring og en broche i guld.
Indbruddet er sket fra torsdag den 6. august klokken 09 til fredag den 7. august klokken 18. Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.