Fik kæben brækket to steder
Af Anne Andersen
"Vi anser det som en grov voldssag, og vil meget gerne høre fra vidner, som har set det her overfald". Sådan lyder det fra Karsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding, om et overfald, der skete natten mellem fredag og lørdag ud for værtshuset Lanternen i Låsbygade:
"Der er tale om en 31-årig mand, som umotiveret bliver tildelt tre knytnæveslag i ansigtet. Han brækker kæben to steder. Overfaldet sker mellem klokken 02.00 og 03.00 natten mellem fredag og lørdag og det sker ud for Lanternen. Det har været voldsomt, og har man set noget, hører vi meget gerne om det", siger Karsten Andersen.
Læs også: Sugardating: Mand aftalte sex, men blev gennembanket og kvinden stak af med 3000 kroner
Politiet kan kontaktes på telefon 114.