Fortsæt til indhold

34-årig bilist brækker hånd efter påkørsel i Brabrand

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 24. august til tirsdag 25. august

Krimi
Kim S. Andersen

I går morges - klokken 8.12 - skete der et færdselsuheld med personskade på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Det oplyser Østjyllands Politi.

En 34-årig kvindelig bilist, en 43-årig kvindelig bilist og en 43-årig mandlig bilist kørte i tæt trafik 40-50 km/t. Ved rundkørslen ved Logistikparken, bremsede den 43-årige mand op, og den 43-årige kvinde bremsede ned. Den 34-årige kvinde overså at den forankørende bremsede ned og påkørte hende bagfra. Den 43-årige kvinde som nu holdt helt stille, blev herefter skubbet op i bagenden på den 43-årige mand, som ligeledes holdt helt stille. Den 34-årige brækkede højre hånd, som følge af påkørslen. Der var to køretøjer, der blev totalskadet ved færdselsuheldet.


Døgnet i øvrigt:
Indbrud i kiosk/cigar- og vinhandel
Jægergårdsgade 8000 Århus C
Sket: 25/08/2015 04:25 Til 25/08/2015 04:25
Indbrud i vinbutik. Rude knust.


Indbrud i apotek
Funch Thomsens Gade 8200 Århus N
Sket: 25/08/2015 00:53 Til 25/08/2015 00:53
Dør opbrudt. Stjålet: pengekassetter fra kasseapparater.


Indbrud i privat beboelse
J.skjoldborgs Vej 8230 Åbyhøj
Sket: 24/08/2015 12:05 Til 24/08/2015 12:05
Rude i kælderdør knust. Det er endnu ikke opgjort hvad der er stjålet.


Indbrud i privat beboelse
Klokkervej 8210 Århus V
Anmeldt: mandag 24-08-2015 15:07
Rude i kældervindue knust. Hoveddør forsøgt opbrudt. Stjålet: bærbar PC mrk. Apple Mac book Pro, iPad 2, spejlrefleks kamera mrk. Canon og kontanter.


Indbrud i privat beboelse
Lauge Kochs Vej 8200 Århus N
Sket: 21/08/2015 10:00 Til 24/08/2015 10:00
Rude i terrassedør aflistet. Det er endnu ikke opgjort hvad der er stjålet.


Indbrud i privat beboelse
Neptunvej 8270 Højbjerg
Sket: 24/08/2015 19:00 Til 24/08/2015 22:15
Vindue i soveværelse opbrudt. Stjålet: smykker.


Indbrud i privat beboelse
Finderupvej 8000 Århus C
Sket: 21/08/2015 14:00 Til 24/08/2015 10:00
Vindue til stue opbrudt. Hårde hvidevarer forsøgt stjålet.


Indbrud i privat beboelse
Louisevej 8220 Brabrand
Anmeldt: tirsdag 25-08-2015 01:55
Sket: 24/08/2015 20:00 Til 25/08/2015 01:55
Hoveddør til lejlighed opbrudt. Stjålet: bærbar PC, mønter, bus og togkort.


Indbrud i lystbåd
Kystpromenaden 8000 Århus C
Sket: 24/08/2015 12:00 Til 24/08/2015 16:00
Luge til sejlbåd opbrudt. Stjålet: 7 fl. rødvin.


Røveri mod forretning
Vilh.bergsøes Vej 8210 Århus V
Sket: 24/08/2015 17:58 Til 24/08/2015 17:58
En 26-årig mand havde stjålet øl og blev derfor holdt tilbage af personalet. Manden truede med at bruge sin kniv og blev herefter meget voldsom. Ved patruljens ankomst blev manden sigtet og anholdt.


Spirituskørsel
Viborgvej 8210 Århus V
Sket: 24/08/2015 15:56 Til 24/08/2015 15:56
En 22-årig mandlig bilist førte personbil ad Viborgvej i nordlig retning. Han blev bragt til standsning af en patrulje der ved udåndingsprøve kunne konstatere at manden var påvirket af spiritus.

Spirituskørsel
Skt.knuds Torv 8000 Århus C
Sket: 25/08/2015 02:20 Til 25/08/2015 02:20
En 19-årig mandlig knallertfører blev bragt til standsning af en patrulje der ved udåndingsprøve kunne konstatere at manden var påvirket af spiritus. Han var derudover påvirket af euforiserende stoffer. Scooteren var ikke ind. REG. og stel nr. var dækket af maling. Manden blev desuden fundet i besiddelse af en joint, samt hash.


Kørsel uden førerret
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Sket: 24/08/2015 09:02 Til 24/08/2015 09:02
En 23-årig mandlig bilist førte personbil i sydøstlig retning trods at han ikke havde generhvervet sit kørekort.