Fortsæt til indhold

Bilist på motorvejen med promille over 2

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet standsede natten til mandag klokken 01.51 en bil, der kørte i nordlig retning på motorvejen omkring afkørslen til Horsens V.
Bilisten var tydeligt beruset og blæste alkometeret op over 2, oplyser Horsens Lokalpoliti, der tog manden med på stationen for at få taget en blodprøve og den eksakte promille.
Det var en borger, der havde tippet politiet om spritbilisten, der var så beruset, at han blev sendt i detentionen til afrusning.
Den fulde bilist er en mand på 45 år med ukendt adresse.