Fortsæt til indhold

Mange indbrud i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi har fra lørdag eftermiddag til søndag morgen modtaget hele fire anmeldelser om indbrud i private hjem i Horsens.
På Sommerlystgade er skabe og skuffer i en villa gennemrodet i tidsrummet fra fredag klokken 10 til lørdag 18.30. Der er ikke overblik over, hvad der er stjålet.
I en villa på Jeppe Aakjærs Vej er der blevet taget sølvtøj til 12 personer: Teskeer, kagegafler og almindelige gafler. Det er sket lørdag fra klokken 12-22.50.
På Langelinie er det gået ud over en lejlighed, der er blevet rodet igennem. Herfra er der stjålet Georg Jensen årsskeer i sølv og sølvbestik med mere i tidsrummet fredag 17.30 til lørdag 00.17.
Endelig har der også været indbrud i en villa på Baldersgade, hvor kældervinduet er brudt op. Her er der ikke overblik over, hvad der er stjålet. Det er sket fra lørdag klokken 14 til søndag 03.50.