Narkosælger for retten i dag
Arkiv
En 40-årig dansk mand fra Syddjurs fremstilles kl. 13 i dag, fredag, i Retten i Aarhus sigtet for forsøg på salg af narkotika, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet modtog torsdag kl. 17.15 en anmeldelse fra Aarhus Universitets Hospital, da der var stjålet en større mængde opiater til lægebrug.
Efterforskningen førte til anholdelse af den 40-årige - af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse yderligere i sagen.