Fortsæt til indhold

9 gymnasieelever kæntret med kano 500 meter fra kysten

Krimi
Jacob Nielsen

To opmærksomme borgere – en 28-årig kvinde og en 74-årig mand fra Lyndby ved Kirke-Hyllinge – bemærkede mandag klokken 13.48, at nogle kanoer var kæntret i Lejre Vig, og flere personer lå i vandet omkring kanoerne. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
De to slog straks alarm og sejlede efterfølgende selv i deres egne både ud for at redde de kæntrede i land. Det lykkedes dem, at redde alle ni, inden politiet nåede frem. Tre af de kæntrede var underafkølede efter opholdet i vandet. En af dem blev kørt til kontrol på sygehuset i Holbæk og måtte efterfølgende indlægges.
De ni kæntrede var gymnasieelever fra et gymnasium i Hvidovre, som var på lejrskole-ophold på en nærtliggende lejrskole ved Lyndby. Alle havde heldigvis været iført redningsveste under sejlturen, da de formentlig blev overrasket af den kraftige fralandsvind, som drev dem cirka 500 meter ud på vandet, hvor de kæntrede.
Kanoerne blev ikke reddet og er fortsat ude i vandet, oplyser politiet.