Fortsæt til indhold

Sådan snører 'piraterne' dig

Krimi
Jacob Nielsen

Mange unge vælger at droppe taxa-turen hjem fra byen, og hopper i stedet for ind i en såkaldt "pirat-taxa". Desværre ender det tit med, at kunderne bliver snydt af "piraterne".
"Oftest er det unge mænd, der tager chancen, og sætter sig ind i en privat bil, hvor der, ud over chaufføren, i forvejen sidder 1-2 andre mænd. Fremgangsmåden er kendt. Bilen skal tankes, og "kunden" skal betale for benzinen på en tank, hvor der ikke er videoovervågning. I den forbindelse hæver "kunden" penge i en automat. En af de øvrige i bilen følger venligt med og aflæser pin-koden. På resten af turen lykkes det at stjæle kortet fra 'kunden'. Herefter hæver gerningsmændene penge på kortet eller bruger det til at spille oddset," fortæller Østjyllands Politi, som advarer folk om at køre med alt andet end almindelige taxaer - blandt andet ved Aarhus Festuge, som kører hele denne uge.