Fortsæt til indhold

Kvinde fundet død i Lynæs Havn

Krimi
Arkiv

Sent fredag eftermiddag fik alarmcentralen melding om at en taske og et håndklæde var fundet på en badebro på Lynæs Havnevej, men ifølge anmelderen var der ingen personer i nærheden, og sagen blev derfor undersøgt nærmere.
Politifolk fandt senere en livløs kvinde i vandet under broen, og det lykkedes ikke at genoplive personen, en 61-årig kvinde fra lokalområdet, oplyser Nordsjællands Politi.
Efter flere forsøg på genoplivning med bl.a. hjertestarter blev kvinden erklæret død, og den 61-åriges pårørende blev underrettet efter den tragiske episode.