Fortsæt til indhold

Død kvinde i åen er blevet identificeret

Krimi
Jeppe Rafn

Kvinden, der lørdag morgen klokken 08.13 blev fundet død i åen på Dæmningen i Vejle, er blevet identificeret.
Politiet udsendte nogle timer efter fundet af liget et detaljeret signalement af kvinden og det tøj og smykker, hun bar.
På den baggrund fik man en henvendelse fra kvindens datter, der har identificeret sin mor.
Den døde kvinde er en kvinde på 53 år fra Odense. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der ikke noget, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.