Stærkt beruset taxakunde ville ikke betale
Jeppe Rafn
Politiet måtte søndag morgen klokken 05.15 rykke ud til Fjordparken i Horsens, hvorfra en taxachauffør havde ringet til politiet og sagt, der var en kunde, der ikke ville betale.
På stedet blev patruljen mødt af en stærkt beruset mand på 20 år fra Horsens, der var meget aggressiv og svinede politiet til med kommentarer som 'fucking idioter'.
Han ville stadigvæk ikke betale for taxaturen, og til sidst så politiet så nødsaget til at anholde ham og tage ham med i detentionen for at sove rusen ud.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.