Fortsæt til indhold

Mand sexkrænkede 11-årige børn ved boldbaner

Krimi
Jacob Nielsen

En dreng og en pige, begge på 11 år, blev onsdag udsat for blufærdighedskrænkelse, da de opholdt sig ved boldbanerne i Kongeengen i Nykøbing Sjælland. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som fik anmeldelsen fra de to børns forældre onsdag klokken 15.
Læs også:
Sexkrænker jages ved feriecenter: Lokkede små piger ind i buskads
Gerningsmanden onanerede foran børnene, og det fik dem til at skynde sig hjem og fortælle forældrene om oplevelsen. De beskrev krænkeren som: Mand, dansk af udseende, 20-24 år, 170 centimeter høj, almindelig af bygning, hvid i huden. Han havde rundt ansigt, bar ørering, talte dansk og var iført sort hue, sort og grå jakke, der lignede arbejdsjakke, sorte bukser, muligvis sorte sko.
Politiet ledte efter manden i området uden held.
Børnene vil i nærmeste fremtid blive afhørt nærmere omkring sagen i et forsøg på at få identificeret gerningsmanden, oplyser politiet.
Se også indslaget: Derfor blotter blotteren sig

Hvis du har oplysninger i sagen eller også er stødt på en mand, der passer på signalementet, så kontakt Mid- og Vestsjællands Politi på 1-1-4.