Fortsæt til indhold

Seks anholdte i rockeraktion

Krimi
Daniel Sennek

Københavns Vestegns Politi har her til formiddag anholdt seks personer i en aktion mod rockerklubhuset på Lyngager 12 i Brøndby. Politiet har desuden fundet en del knive og en skarpladt pistol på stedet.
Politiets anholdelsesaktion kommer efter et forsøg på manddrab i Ishøj den 17. august. Her blev to personer stukket gentagende gange med kniv. Efter den episode anholdt og varetægtsfængslede politiet fire personer fra rockerklubben District 26/No Surrender.
Men politiet mener, at de fire ikke var alene om drabsforsøget. Seks andre personer skulle være involveret. Kun 4 af de anholdte i dagens aktion har politiet sat i forbindelse med drabsforsøget den 17. august. De øvrige anholdte er anholdt sigtet i andre forhold.
- Vi leder altså forsat efter de to sidste navngivne personer. Jeg er dog fortrøstningsfuld i forhold til at finde dem, og det er også vigtigt at understrege, at sagen her ikke bunder i bandekonflikt, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra København Vestegns Politi.