Fortsæt til indhold

Påvirket bilist havde 100 gram hash i lommen

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet standsede torsdag aften rutinemæssigt en bil på Niels Gyldings Gade i Horsens.
Bilisten var påvirket af stoffer, og i hans bukselomme fandt man en plade hash på 97,2 gram.
Fordi der er tale om en ret stor mængde hash, bliver han ikke blot sigtet for besiddelse, men salg af stoffer, foruden narkokørsel.
Manden er 39 år og fra Horsens, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Politiet standsede i går klokken 16.15 på Hybenvej i Horsens en anden bilist, der ligeledes var på stoffer. Det var en 24-årig mand fra Horsens.